Cykelløb - resultater

Dan Cake cykel
Dan Cake cykel

Lions Cykelløb 2022 - resultater

Der var fart over feltet, når cykelrytterne med tilløb ned ad Rådhusbakken kom susende forbi Diagonalkroen. Den gode fart var der til gengæld brug for efter næste sving, hvor turen gik op ad Møllebakken, som er en ret krævende stigning - især på en ladcykel.

Feltet repræsenterede et bredt udsnit af befolkningen lige fra de helt unge til de mere modne - nogle mere cykeltrænede end andre. Men alle fik opmuntrende tilråb fra tilskuerne og der var generelt en rigtig god stemning omkring løbet, især på Torvet, hvor der var pyntet op og lavet aktiviteter for byens borgere.

Der blev trampet godt i pedalerne og kørt mange omgange - eksempelvis kan nævnes:

  • Jacob Kvistgaard kørte 40 omgange
  • Rasmus Boelskift kørte 38 omgange
  • Flemming Andersen kørte 37 omgange
  • Tobias Jæger Pagh kørte 36 omgange
  • Martin Schmidt kørte 20 omgange på en ladcykel

Med en ihærdig indsats fra cykelrytterne og fine sponsoraftaler - samt god opbakning fra tilskuerne blev der i alt indkørt 23.460,- kr.

Stor tak til alle cykelryttere og alle sponsorer for deres bidrag.